Dronning Margrethes Vej 6
9900
Frederikshavn
Telefon:
98 42 31 11
Fax:
www.bangsbo.com
bangsbo@bangsbo-museum.dk
Søfartsafdelingen rummer Ellingåskibet fra 1163, en omfattende samling af galionsfigurer, skibsmodeller samt marinarkæologi. Det Jyske Modstandsmuseum omhandler besættelsestiden 1940-45, modstandskampen i Jylland samt danskernes valg og vilkår. Vognsamling står i Bangsbos ældste bygning - en smuk højremslade fra 1580'erne. By- og lokalhistorisk udstilling findes i Bangsbos hovedbygning. Hér ses desuden Nordeuropas største samling af hårkunst, dvs. smykker
o.lign. fremstillet af menneskehår. Boolsens Stenhave består af en omfattende samling af brugssten
fra tre årtusinde. I parken er etableret botaniske haveanlæg med bl.a. rosen- og rhododendronbede, læge- og krydderurtehave, sansehave og dufttunnel. I dyrehaven findes hjortevildt, kondi- og oplevelsesstier samt naturlegeplads, overdækket madpakkehytte og bålplads. Ved Bangsbo Å ligger Restaurant Møllehuset, som er åben året rundt. Bangsbo Fort Bunkermuseum er åbent i sommermånederne.